Elephant Coast – Sodwana Bay

Efter den spændende kamp mellem Brasilien og Elfenbenskysten stod vi tidligt op på vores guesthouse i Johannesburg og satte kursen mod Sodwana Bay – Sydafrikas bedste dykkerresort i den nordøstlige del af landet ikke langt fra grænsen mod Mozambique.

Køreturen var hård, dels pga. af 9 timers kørsel, men især pga. dårlige vejforhold på den første del af turen med masser af huller i vejen og langsomt kørende lastbiler, lastet med gods fra de sydafrikanske miner.
På den afsluttende kilometer blev vores lejede Kia udsat for en hård behandling da vi skulle igennem en smal MEGET ujævn vej med dybt/løst strandsand og intet plads i siderne til træer og buske. Vi sad fast et par gange og måtte ud at skubbe, men vi kom igennem. Bilen overlevede, men lugtede ikke godt ved ankomst. Motor, undervogn, lakeringen, men ikke mindst støddæmperne stod sin prøve.

Nok om turen i bilen, det var det hele værd, for vi kom frem til hyggeligt sted, Triton Dive Lodge, som ligger smukt i skoven – ikke langt fra stranden.
Klimaet er dejligt med sol og lunt om dagen, gode omgivelser til en tur på stranden og dykning i det Indiske Ocean. Det unikke ved stedet er kombinationen med havets koralrev/dyreliv, en mindre strand, som afløses af skov, hvor man kan tage på safari og se dyrene inkl. ”The Big Five” – løven, leoparden, næsehornet, bøfler og elefanten.

Mads havde på forhånd bestilt en dykning, da han har et dykkercertifikat. Vi 3 andre fik i stedet arrangeret en snorkletur.

Mads’ to dyk foregik på henholdsvis 23 og 18 meter og da der var god sigtbarhed kombineret med masser af fine fisk og koraler i alskens farver blev det en god oplevelse. Han oplyser, at han ser frem til flere undervandsoplevelser på Mauritius, nu da det værste dykkerrust er banket af våddragten efter 3 års pause fra dybderne.

Vi andre fik allerede ved første snorkling en stor oplevelse, da vi hoppede ned til en stor flok delfiner, som svømmede omkring os i ca. 5 minutter. Vi kom tæt helt tæt på dem.
Derudover så vi fiskestimer med fisk i forskellige farver, primært gule og blå. Turen sluttede med et højdepunkt, som kun Morten oplevede, da en tigerhaj pludselig var under os og vores guide bad os komme op i båden. Vi sejlede herefter tilbage til stranden efter en tur på vandet i et par timer. Der bliver for vores vedkommende også mere af den slags på Mauritius.

Vi overnattede her 2 nætter, om aftenen var der bål, hvor vi fik lidt vin og øl og snakkede med nogle af de andre gæster på lodgen om VM, dykning og safari, samt ikke mindst de udfordrende vejforhold hernede i den østlige del af Sydafrika.

Næste stop på turen er Durban, vi vender tilbage med hvad vi oplever der.

Brasilien – Elfenbenskysten på Soccer City Stadium i Johannesburg

Drengene var ikke helt friske efter Danmarks sejr over Cameroun, men op på hesten igen, vi skulle tilbage til Johannesburg for at se Brasilien – Elfenbenskysten om aftenen.
Vi kom frem til vores guesthouse og fik hvilt et par timer, før vi i god tid tog ud til Soccer City Stadium.
Der var en klar overvægt af brasilianske fans, som skabte en god stemning udenfor stadion inden kampen, meget blev dog igen spoleret af vuvuzelaens øredøvende larm.
Vi var vidne til en super kamp med 90.000 tilskuere, hvor Elfenbenskysten lagde bedst ud, men Brasilien viste sig at være en for stærk og vandt som bekendt 3-1.
Øllene fik det røde kort for vores vedkommende, vi var mærket fra Danmark – Cameroun og skulle tidligt op næste morgen for at køre en lang tur til Sodwana Bay.

Cameroun – Danmark på Loftus Versfeld i Pretoria

Vi tog fra Kruger med en stor oplevelse og spænding i kroppen mod Pretoria for at bakke vores hold op. Vi kom lidt sent frem, så vi nåede ikke at komme ned i byen for at mødes med øvrige danske fans. Vi havde hørt at ca. 500 var samlet inden kampen i et barområde.

Vi nåede nogle øl i vores lejlighed inden vi tog direkte ud på stadion, fik lidt at spise og kørte en del flere øl. Vi kom ind på stadion med lidt nervøsitet i kroppen på baggrund af den første ringe indsats mod Holland, meget skulle forbedres, hvis vi skulle tæmme løverne fra Cameroun.

Stemningen blandt de danske fans føltes bedre og mere højlydt end kampen mod Holland, da Loftus Versfeld stadium er halvt så stort og mere kompakt. Det føes fantastisk at blæse igennem på ”Der er et yndingt land”.

Efter en sløj start kom vi heldigvis igen og vandt og der blev sejlet en del op af ad åen og nedad igen derefter.

Efterhånden tog vi ned i byen og fejrede det i den centrale del af byen. Som efter kampen mod Holland kom vi i byen med nogle lokale. Vi fik rigeligt at drikke og kom sent hjem, men sejren skulle fejres.

Kruger-parken

Dagen efter Danmarks nederlag mod Holland kørte en flok halvtrætte knægte mod øst for at tage på safari i Kruger Parken, som grænser op imod Mozambique. Den første dag skulle vi overnatte i byen Nelspruit, som ligger lige uden for nationalparken. Her blev det til et par øl nede i byen og lidt bold på storskærm, men vi skulle mødes med guiden næste morgen kl. 5.30, så vi stak halen mellem benene og røg på hovedet i seng tidligt. Hvilket viste sig at være en super ide, da 1/3 af Chile’s VM-fanskare boede på det samme hostel og holdte fest til den lyse morgen, til lyden af sangen: CHI CHI CHI L L L – CHILE !!! En herlig oplevelse, der sikrede os et varmt forhold til vores chilenske brødre.

Køreturen til Kruger Parken var måske en af de mest gruopvækkende minder vi vil have fra turen hidtil. 1 time på ladet af en safaribil, designet til kørsel med 30-40 km/t , men nu på hovedvej med en fart på omkring de 100 samt de lave morgentemperaturer gjorde turen til en tavs og kølig affære. Vi fik dog hurtigt varmen, da vi ca. 5 km inde i nationalparken mødte en morgenfrisk hanløve, som gik mindre end 3 meter fra den åbne bil. Så var vi ligesom i gang og kunne notere den første af de fem store dyr i notesbogen.

Vores lejr bestod af ca. 12 telte, bålplads & grill og et fælles spiseområde ligeledes under teltdug. Vi skulle sove i store to mands safaritelte med indretning der begrænsede sig til et par feltsenge, som skulle gøre det ud for vores hjem de næste par dage.

Vores guide, Luis, var en erfaren fyr og vidste alt om dyrelivet i Kruger Parken og det meste af det sydlige Afrika. Han kørte rundt med os de to næste dage på ladet af safaritrucken og vi fik hurtigt set de første antiloper, blandt andet impalaer og kuduer, efterfulgt af elefanter og giraffer samt en masse flodheste i de lokale vandhuller, hvor de solede sig og mæskede sig i søgræs. Der var store flokke af gnuer, bøfler og zebraer som græssede på de mere åbne savanne-lignende områder. Inde i vegetationen gik der vortesvin og rodede godt rundt i skovbunden og mens nogle af drengene fra landet tænkte på slagtepriser og fedtprocenter, tænkte andre fra de mere urbane områder på Pumba fra filmen Løvenes Konge. Hans lille ven Timon – i form af et stribet desmerdyr – fik vi også set pile tværs over vejen.

Vi fik også set det hvide næsehorn i flere omgange og det er tydeligt for de fleste at parken har en sund bestand af denne art, da deres efterladenskaber er afleveret med en imponerende præcision, for at markere deres territorium overfor andre hanner. En løveflok på 6 eksemplarer krydsede på et tidspunkt vejen, til stor fornøjelse for os og tyve andre biler, der havde fået færten af dyrenes konge og hans dronninger. Et smukt og nærmest majestætisk syn. Der er ingen tvivl om at de i den grad sidder på det øverste trin i fødekæden.

Efter en lang dag på ladet af bilen var det tid til aftensmad og hygge omkring bålet i teltlejren, mens stjernehimlen sjældent var set mere klar langt væk fra storbyernes lysforurening. Prisen for en klar stjernehimmel var i vores tilfælde en rimelig kold nat, som dog blev reddet af varmedunk og ekstra tæpper til nogle af de heldige safarigæster.

Vi fik ikke set leoparden eller geparden, men det er en af de charmerende ting ved at være ude i naturen – det handler om at være på det rette sted på det rette tidspunkt. Hvis man vil have garanti for at se dyr, kan man jo altid tage i zoologisk have. Til gengæld så vi en honninggrævling, som i sjældenhed muligvis ikke kan overgås af nogle andre dyr i parken. På nær måske leoparden, geparden og det sorte næsehorn.
Turen i Kruger blev afsluttet med en tur igennem ”Blyde River Canyon”, som er et smukt og imponerende naturområde.

Holland – Danmark 14. Juni

Vi nåede ikke at komme en tur gennem Soweto inden kampen, som var vores plan, da transfertiden fra vores hostel til Soccer City Stadium tog for lang tid. I stedet vil vi forsøge at nå det, når vi kommer tilbage til Johannesburg for en enkelt kamps vedkommende – Brasilien mod Elfenbenskysten d. 20. Juni.

Men så blev det endelig tid til de røde/hvides første kamp, på forhånd den sværeste gruppekamp mod hollænderne.

Vi var nogle af de første tilskuere, som ankom til området omkring stadion, så vi ventede en halv time før portene blev åbnet, imens stod vi og gættede på resultatet og satsede lidt penge på det, sammen med andre danskere og en enkelt franskmand. Der blev satset mest på spil i hollændernes favør, hvilket resultatet jo desværre bekræftede var rigtig.

Endelig blev vi lukket ind på det smukke og enorme stadion med plads til 95.000 tilskuere. Vi fandt hurtig sammen med andre danske fans, fik varmet stemmebåndet op med slagsange og råb, samtidig med at vi fik det vædet med rigeligt med øl. Efterhånden som kampen nærmede sig steg stemningen, folk var glade og spændte. Nogle havde vist fået nogle genstande hjemmefra også :o).

Der var ingen tvivl at hollænderne udgjorde den klart største del af dagens tilskuere, det meste var stort set orange, men vi hørte ikke specielt meget til dem. Som sædvanlig blev der blæst i ”vuvuzelaen”, den gør det også stort set umuligt at høre andet. Vi er efterhånden ret trætte af den, men jo en del af sydafrikanske fodboldkultur, så en gang i mellem får vi da selv blæst lidt i den, om end det faktisk er svært. Det kræver teknik og stor blæsekraft, måske nogle af os mangler noget der.

Det var en stor oplevelse for at synge ”Der er et yndigt land” for fuld kraft med de andre danskere, vi vil skyde på at der maksimalt har været 1.500 – 2.000 danske fans. Alligevel føltes det højt mellem os. Undervejs blev der sunget forskellige klassiske fodboldslagsange, men desværre kunne det ikke ses på det danske holds præstation, som var skuffende og utilstrækkelig imod et hollandsk hold, som absolut ikke viste skræmmende styrke.

Dansk politi var tilstede på stadion, men havde en rolig dag på kontoret – blot en enkelt hardcore fan med en aggressiv attitude blev sendt udenfor til afkøling.

Selve kvaliteten af spillet på banen er egentlig ikke værd at skrive om, men vi fik alligevel en super oplevelse på et smukt, stort og solbeskinnet stadion fyldt op med glade feststemte mennesker.

Efter kampen var det vores plan at følge andre danske tilskuere ned på barer i Johannesburg centrum, men ved en tilfældighed kom vi med en taxa med nogle lokale hvide Sydafrikanere, formentlig velstillede. Vi kørte hen til et supermarked, hvor 2 af de lokale gik ind for at købe nogle drikkevarer vi kunne få i taxaen ind til byen. Vi forventede at de blot kom tilbage med nogle få genstande, men i stedet kom de 2 tosser kørende med en hel sækkevogn med drikkevarer – vi var 10 mand i taxaen., så der var overdrevet meget at drikke.

Så der blev for alvor fest i bilen og vi kørte ca. en time rundt i Johannesburg på en lille ”road trip” inden vi blev læsset af centralt på ”Melrose Suare” og festede videre med de lokale. Helt i gennem en god dag/aften, vi nåede aldrig at komme hen til de andre danske fans, da vi hyggede os med de lokale.

I skrivende stund er vi på vej til ”Krueger National Park”, hvor vi skal på 3 dages safaritur.

Vi vender tilbage med oplevelser derfra.

Hilsen drengene.

Johannesburg

I torsdags ankom vi til en stemningsfyldt O.R. Tambo lufthavn i Johannesburg, hvor alt stod i FIFA’s farver. Den var fyldt med forventningsfulde og entusiastiske fans fra hele verdenen, som benyttede lejligheden til at teste deres evner med ”Vuvuzelaen”- det møg irriterende afrikanske blæseinstrument, som I sikkert alle kan høre derhjemme på TV-skærmen. Dens støjniveau er langt over grænsen for, hvad der er godt for ørene, derfor ses mange tilskuere med ørepropper.

Vi fik lejet en bil og kørte til vores Hostel. Der var spænding på i bilen, da vi kørte gennem et trafikeret Johannesburg i den modsatte vejbane med biler susende forbi os med hornet i bund, samtidig med at de lokale hang ud af deres med biler med deres flag og varmede op til VM.  Vi kom dog sikkert frem og VM stemningen havde for alvor bidt sig fast i os.

Udover andre danskere på stedet, er der fans fra alle kontinenter og der bliver skyllet masser af øl ned i baren, mens der snakkes fodbold på tværs af landene. Der bliver sunget slagsange, spillet på resulter, drøftet hold/spiller og deres chancer. Flertallet ser Danmark gå videre fra gruppen – især mexicanere og briter er optimistiske på vores vegne.

VM åbner

Endelig er dagen nået, hvor mange måneders planlægning kulminerer – VM åbner. Vi havde ikke billetter til åbningskampen på Soccer City Stadium, men i stedet tog vi ned i ”New Town”, som er én af byens mange FanParcs.

Vi støttede naturligvis Bafana Bafana – det Sydafrikanske landshold. Vi havde fået malet et lille Sydafrikansk flag i vores ansigt, så de lokale kunne se at vi støttede op om dem.

Uanset hvor meget man forbereder sig på hvilken stemning et afrikansk arrangeret VM indeholder, kunne vi ikke havde forudset det inferno, der mødte os i New Town. Det var stedet, hvor de lokale fulgte kampen udenfor stadion. Området var fyldt til bristepunktet, Vuvuzelaen gjorde det stort set umuligt at tale sammen, afrikanerne sang og dansede – stemningen var simpelthen fantastisk.

Det kulminerede da Bafana Bafana bragte sig foran og vi tog naturligvis del i de mange omfavnelser og jubelscener. Selvom mexicanerne fortjent fik udlignet, var de lokale lykkelige over resultatet og man fornemmede deres stolthed over at være arrangør.

Efter kampen tog vi trætte hjem, ørene trængte til fred.

Argentina – Nigeria

4 glade og forventningsfulde gutter fandt sine billetter frem til vores første kamp, Argentina – Nigeria. Humøret var i top.

Vi tog en taxa til Ellis Park, hvor knap 56.000 tilskuere havde billetter til et total udsolgt solbeskinnet stadion. Det gik smertefrit med adgang og sikkerhedskontrol – FIFA og Sydafrika, har fuld kontrol over begivenhederne.

Vi varmede op til kampen i fanzone udenfor tribunerne, hvor glade fans fra begge lande, samt øvrige nationaliteter, festede side om side til den opsatte underholdning. Det var et smukt syn at se afrikanere og sydamerikanere stå på scenerne og danse sammen. Enkelte afrikanere havde medbragt nogle skilte, hvor de bad for at Lionel Messi, ville forskåne dem for alle hans tryllerier på banen.

Efter en del øl, toiletbesøg og fest med de øvrige tilskuere tjekkede vi ind på stadion – et kompakt stadion med en fantastisk atmosfære.

Vi var ca. inde halvanden time før Kick-Off, det var fantastisk af høre argentinere tilbede landstræner og nationalhelt Diego Maradona, samt Lionel Messi – ingen tvivl at de 2 er fansenes helt store helte.

Argentinerne beder til at Maradona, med hans idolstatus, kan bære spillerne frem til en VM titel, da en del betvivler hans taktiske evner som træner.

Det var 90 minutters larm fra Vuvuzelaen, lidt fred fik vi dog, da nationalsangene blev spillet, der klart viste et flertal af argentinske supportere. Det løb koldt ned af ryggen, da vi blandt argentinske fans lyttede til deres nationalsang efterfulgt af Vamos Argentina – Vamos Argentina. De nigerianske fans var i undertal, så dem hørte vi ikke så meget til på selve stadion.

Vi var vidne til VM’s hidtil mest underholdende kamp, med mange chancer i begge ender med overvægt til Argentina, som fortjent fik deres første sejr.

Vi ventede længe på en taxa efter kampen, kørte hjem og bestilte drikkevarer i baren og fik diskuteret kampen med de øvrige indlogerede på vores hostel, mens vi så England – USA på TV.

Næste begivenhed er på mandag til DK’s første kamp mod hollænderne med 95.000 på lægterne på Soccer City Stadium i Soweto – en forstad i Johannesburg, hvor fattigdom og kriminalitet er dagligdagen. Vi tager en guided tour i townshippen før kampen og tager ind på museet for ”Apartheid”, hvis vi kan nå det.

Vi vender tilbage efter DK’s kamp.

Per, Mads, Henrik & Morten

11. juni - Zimbabwe

Hej derhjemme – så er det tid til vores første fortællinger fra turen.

Den lange rejse herned over Amsterdam, Nairobi og Lusaka før ankomst til Harare, Zimbabwes hovedstad, gik rigtig godt. I lufthavnen blev vi hentet af en flink lokal taxachauffør, William, som kørte os til  Mads’ faster (Else). En spændende tur i et mørkt Harare kl. 2 om natten i en bil, som var blevet nægtet et godkendt syn i DK.

Vi fik sagt hej til Else, fik en drink, men ellers trængte gutterne bare til noget søvn efter en lang rejse.

Første dag (lørdag), tog vi rundt i Harare i Elses bil og så lidt på byen. Vi var bl.a. ude i et område hvor lokale tjener lidt til hverdagen ved at lave diverse kunst i sten, keramik, tekstil mv. – typisk afrikansk.

Derudover kørte vi et stykke udenfor byen, hvor vi så nogle unikke stensætninger. Derfra tog vi på et lokalt marked, og ja, varerne var til salg kunne vi fornemme :o).

Byen er som helhed pæn og udviklet, men bærer præg af Zimbabwes økonomiske problemer. I de seneste år er den ikke blevet vedligeholdt.

Vi spiste ude sammen om aftenen på en fransk restaurant.

Søndag til tirsdag kørte vi til Spurwing Island – et lille afrikansk paradis, midt i søen Lake Kariba. Køretiden var ca. 5 timer, hvorefter vi blev sejlet ud på øen af lokale.

Stedet var fantastisk naturperle, meget lille (få mennesker), hyggelige lodges, bar & pool område og en fin restaurant. Her fik vi vores første mulighed for at møde den afrikanske natur. Vi var på Safari på vandet, på landjorden på gå-ben og i bil. Vi kom utrolig tæt på elefanter og zebraer. Derudover så vi impalaer, krokodiller og flodheste. Super gode oplevelser! Vejret var desuden perfekt – omkring 25 grader, sol og lunt om aftenen.

Vi tog tilbage til Harare tirsdag og kørte på tilbagevejen omkring en kæmpe dæmning, som generer strøm til en større del af landet. Desværre er dæmningen også forsømt i forhold til vedligeholdelse og er ikke i fuld drift grundet landet økonomiske problemer. Tange Elværk når ikke denne kæmpe konstruktion til sokkeholderne!

Tilbage i Harare sammen med Else, hvor vi fik besøg af en af Elses gode venner, Michael, som i dag har en business i DK og sverige med afrikansk kunst, møbler mv..  Vi spiste sammen om aftenen.

Sidste højdepunkt på vores tur rundt i Zimbabwe kom onsdag morgen, hvor vi fik sagt farvel til Else og fløj til Zimbabwes største turistattraktion – Victoria Falls, verdens næststørste vandfald. Det er svært at beskrive hvad der mødte os, men det var et fantastisk syn.

Ekstreme vandmængder fra Zambezi floden fosser mere end 100 meter ned og danner et inferno af gus, som rammer turister på udsigtspunkterne – vi blev gennemblødte, da vi hverken havde paraply eller regntøj med. Regnbuen viste sig desuden og er det sted i verden man måske kan finde skattekisten for enden af den.

Vi overnattede på et luksus hotel i ægte afrikansk charme med elefanter og vortesvin blot uden for vores dør. Samtidig kunne vi høre suset nede fra vandfaldet – helt fantastisk!

Zimbabwe er slut – vi takker Else for en god tid med hende, hun har givet os en perfekt start på ferien.

I går ankom vi til Johannesburg og VM-feberen har meldt sig. Sydafrikanerne sammen med den øvrige befolkning i verdenen fester – en helt unik stemning hernede. Allerede i lufthavnen var der fest og farver og mange mennesker blæste i vuvuzelaen – det larmende afrikanske blæseinstrument. Den skal vi nok blive træt af – især med 90.000 tilskuere til vores kamp mod Holland på mandag.

Vi er indlogeret på Brown Sugar Lodge, hvor der er VM-turister fra Europa, Nord- og Sydamerika. Der er god stemning, alt handler stort set om fodbold og en masser bajere!

I dag starter VM. Vi tager ind til byen for at opleve det, det bliver stort – byen koger.

Venlig hilsen

Mads, Morten, Henrik og Per